Skipperskrøner og andre historier fra havet
På de lange nattevagter, når søvnen er ved at overmande dig, er der intet så godt som en god historie. Når skibene, i alt slags vejr krydsede de store have, kunne den sparsomme fritid blive meget lang uden en god historie og en sømandsvise.

I dag har de fleste kommercielle skibe rigeligt med underholdning ombord, og de rigtigt store skibe har endda en 'dødemandsknap' og alarmer såfremt vagten på broen skulle falde i søvn. Men en god historie kan man da altid bruge, og de mest vilde skrøner - det kan jo være der er noget om dem. Hvem har ikke hørt om Bermudatrekanten? der konstant sluger store skibe uden at efterlade de mindste spor.

Jeg prøver at samle en række af disse historier (og skrøner), så hvis du har nogen på lager må du da gerne sende dem til mig. Jeg garanterer ikke for historiernes korrekthed, men forhåbentligt er de underholdende.

God fornøjelse på de lange nattevagter.

Copyright © 2008, Ole Koustrup Hansen. All rights reserved.